fredag den 23. marts 2012

Heldig kartoffel til Ratebeer-hof

Igår d. 22. marts 2012 kl. 14:09

Dette blogindlæg er en fortælling om en heldig kartoffel ved navn Julie. For hvor heldig har man egentlig lov at være, når man bliver inviteret til sagnomspunden ølsmagning af kongen af ølsmagning himself – Hr. Papsø!  Og jeg er ikke den eneste heldige kartoffel i dette land, også Mette Aaskov Lassen, min nye ølveninde og bartender på Fermentoren på Vesterbro, er inviteret. Det er stort og det forventer jeg også at det bliver, når vi kl. 16 i dag, ringer på Papsøs dørtelefon og finder frem til hans stue, højst sandsynligt fuldt med en god håndfuld af de mest ambitiøse og seriøse ratebeerians i landet.

Fordom:
Ratebeerians kommer jo fra planeten Ratebeer, og er et folk, der kan genkendes på følgende tre ting: 1. De har altid en øl i hånden – ALDRIG Carlsberg eller Tuborg forstås, 2. Deres tunger er forstørret i forhold til menneskets, fordi de har meget bedre og meget mere udviklede smagsløg end os og 3. De kan tale om øl, med lige så meget edderspændt energi, som når Holger Bech Nielsen taler om sorte huller i universet.

Nej, spøg til side, ratebeerians er jo, for dem der stadig skulle være i tvivl, bare en betegnelse for folk der rate’r, det vil sige, bedømmer og giver karakterer, til øl på siden Ratebeer.com. Hr. Papsø er kendt som ratebeer’ens grand old man med sine snart 22.254 ratings. Han er kun overgået af Jens Ungstrup med hans 23.401 og den forsvarende alfa-rate'r Jan Bolvik med hans 24.099 smagte og rate'ede øl.
Idag d. 23. marts 2012 kl. 12:45
Så er jeg stået  op til dåd, efter en våd aften i øllets navn.
Aftenen igår gik meget som Papsø havde advaret om, og mine fordomme om ratebeerians blev delvist bekræftet og delvist afkræftet. De har ikke større tunger end os. Og de er langt fra snobbede! De taler meget energisk om øl - og det er dejligt. Aftenen var utroligt hyggelig, og selvom novicerne, jeg selv og Mette, blev sat ved et lavere bord, lidt væk fra højbords, ved hvilket Papsø tronede for enden, var der ingen tvivl om at vi var velkomne. (Det skal lige indskydes, at Papsø hævdede at han havde forsøgt at holde to pladser til os ved bordet, men at han ikke kunne holde dem, da vi kom 20 min. for sent. Hvorvidt denne udlægning er sand forbliver usikker.)
Selve smagningen foregik i en ophøjet ro og med tasterne og kuglepennene klikkende og svirpende, kun overdøvet af Mettes og min sagte samtale, som forsigtigt, men insisterende, forsøgte at sætte ord på alt det vi smagte. Det lyder som en alvorlig affære, og det er det også, men stemningen mindede mig meget om når man fisker. Det er en meget introvert beskæftigelse - man hygger sig med det, og kan også godt være i selskab med andre, men samtidig koncentrerer man sig, fordi man ved, der er et formål med det man foretager sig.
Med dette lille øjebliksbillede ind i verden af ølsmagning, vil jeg sige endnu engang tak til Papsø for invitationen, og herunder følger så listen på de 40 øl vi smagte. Jeg har markeret dem, som jeg husker særligt godt og særligt godt kunne lide, med sort.

Almanac Summer 2010
Aarhus Bryghus Cains Triple B Biére Belge Bælle
Buzzards Bay Barrel Aged Cranberry Lambic
Cascade Bourbonic Plague
Cisco Brewers Island Reserve Saison Farm House Ale
Cisco Brewers Island Reserve Wet Hopped Very Brown India Pale Ale
Clown Shoes Blaecorn Unidragon
Epic Hopulent IPA
Founders CBS (Canadian Breakfast Stout)

Great Divide Hibernation Barrel Aged
Jackie-Os Wood Ya Honey
Jackie-Os Joe The Plum
Jackie-Os Bourbon Barrel Aged Rt. 33 Collaborative Porter
Jolly Pumpkin Lupulo de Hielo

Kinn Bøvelen
LoverBeer D’uvaBeer
Lovibonds Dark Reserve No.1
Mike’s Premium Organic India Pale Ale
Mikkeller Sour Bitch
New Holland Black Hatter
New Holland Farmhouse Hatter
New Holland Oak Aged Hatter IPA
New Holland Rye Hatter
Olvi 6.12.

Olvi Sandels Tumma Olut 5,0 %
Rogue Double Mocha Porter

Scheldebrouwerij Hop Ruiter
Steel Toe Size 7 IPA
Surly Five
Surly Four
The Bruery Chocolate Rain
The Bruery Loakal Red
The Bruery Melange #3

The Bruery Mischief Gone Wild
The Bruery Provisions Series: Salt of the Earth

Three Floyds Pappy Van Winkle Aged Dark Lord Russian Imperial Stout
Upright 14th Anniversary Belmont Station Commemorative Ale
Ängö Södvik Säsong 2011
BONUS ØL: Lambikx Vanberg et famille
Med ønsket om en go' og ølfuld dag til jer alle!

- Den heldige kartoffel.

fredag den 16. marts 2012

Ørsted Ølbar kører med klatten!

Kl. 14.22:
Så skal jeg da lige love for at der sker noget på Ørsted Ølbar idag! Idag er der nemlig premiere på den næste øl i "Ørsted"-serien, som jo er en serie af øl, som ejer Kim Christiansen får brygget til baren, på forskellige bryggerier. Det hele startede med Bryggeriet Skands, der bryggede Ørsted Gold, men DET var dengang. Nu kan man smage den dejligt velhumlede Ørsted Beerdog, brygget på Amager Bryghus' nye imponerende anlæg, Ørsted Black Dog og Ørsted Black Bean Dog, som er brygget af Peter Sonne på Nørrebro Bryghus, oberserveret af hele Ørsteds bartenderslæng. Sidstnævnte er en let oatmeal stout på 5.5 procent, hvoraf den ene - Ørsted Black Bean Dog er tilsat et skud kaffe fra Coffee Collective.

MEN! Idag melder Ørsted IPA'en Bitter Bitch sin ankomst - og needless to say - glæder jeg mig ret meget til at byde denne nye husøl velkommen, da det unægteligt er min yndlingsdrik - sådan en dejlig bitter sag. Øllen er brygget af Det Lille Bryggeri og Kim Christiansen har været så venlig at lægge opskriften op på Ørsted Ølbars (gamle) facebookside:

https://www.facebook.com/messages/?action=read&tid=id.250859444995548#!/?sk=fl_10150496862427165

Kl. 16.35:

Åh forventningens naive ansigt - ja, nu sidder jeg så her, to Bitter Bitch klogere, og kan berette lidt om hvad I, kære ølelskere, har i vente:
Denne IPA har en tilbagetrukket humlearoma, som narrer én i en grad, der gør at man bliver temmelig overrasket over det humlespark, der indfinder sig med første tår. Her danser humlen rundt på tungen, som var den bidt af en gal stepdanser. Herefter følger en dejlig, rund og fyldig maltsødme, som igen narrer en til at tænke; nårh, det var da ikke så slemt. Hvorefter munden er klar til næste bitchslap!
Alt i alt en rigtig, rigtig dejlig IPA, der lever op til sit navn. God balance, masser humlebitterhed - og selvom fremmødet til releasen kl 15, da jeg indfandt mig, var noget speget, er jeg ikke et sekund i tvivl om at denne IPA kommer til at gå som varmt brød fra Ørsted Ølbar, så længe lager haves :)


Jeg troede også jeg skulle nå at smage den nye Hobo Pale Ale fra Peter Sonne og Jannik Sahlholdts bryggeriprojekt Flying Couch, men den kommer først på når BeerHeres Lupulus er drukket færdig. Så kom igang! Her følger dog lidt info om Flying Couch's seneste skud på stammen; En øl der i første omgang er brygget 1000 liter af, hvoraf 500 liter er afskrevet til fredagsbaren på det biovidenskabelige fakultet ved Tagensvej. To af Ørsted Ølbars bartendere, Ul og Signe, er engagerede i denne fredagsbar, og deres samarbejde med Peter og Jannik er hvad denne pale ale er resultat af.

Hav en fantastisk ølfuld fredag! - Over and out.


En lille opdatering: Nu hvor jeg har fået smagt på Hobos Pale Ale fra Flying Couch, synes jeg det er på sin plads at jeg lige opdaterer bloggen med mit smagsindtryk: Hold da op, hvor har Peter Sonne her begået en let-drikkelig, velsmagende, læskende og dejlig tørhumlet pale ale. Kan varmt anbefales som aftenens første, milde start - eller som en blid afslutning, som samtidig kan rense lidt ud, efter et par mørke/sorte øl. På den anden side; Den hedder Hobos Pale Ale, hvilket vel egentlig betyder den kan drikkes af hvem-som-helst når-som-helst - så god drikkelyst herfra!

tirsdag den 13. marts 2012

For sent til release

Tirsdag d. 13. marts kl. 16:59:

Så er det jo idag der er release på Stonewall IPA'en fra Croocked Moon Brewing ved Søren Parker Wagner.
Stonewall IPA'en er opkaldt efter den amerikanske officer, Thomas Jonathan "Stonewall" Jackson, og ham kan I lige få brush'et op på her: http://da.wikipedia.org/wiki/Stonewall_Jackson. Altid fedt når øllet har en gedigen baggrundshistorie :D
Braget af releasefesten kan høres over hele vesterbro, da det afholdes på Fermentoren på Halmtorvet. Og her sidder jeg, som så mange gange før, bag en bardisk, på arbejde i lønmodtagerens og øllets tjeneste. Men så snart klokken slår 20, er jeg den, der er smuttet - afsted for at give jer, der ikke kan nå at smage denne nye killing i ølkuldet som en af de første, et par skrevne stemningsbilleder om oplevelsen!

.......

Senere:

Samme dag kl. 20:50:

Så nåede jeg endelig frem til øl-destinationen! Omgivet af gode mennesker (den søde bartenderinde Mette, Søren (ejer af bar og fader til øllen in question) og Bo Fønss, Linux-server-mager (han arbejder med sin hobby og får penge for det!) og så er han også en dygtig øldrikker/nyder) sidder jeg nu og NYDER en fantastisk Stonewall IPA - og hvilken ophøjet fornemmelse! Nu er det her jo ikke ratebeer og skal slet heller ikke være det. Det er bare min helt egen smagsoplevelse, der beskrives uden fancy-pancy superlativer :)
Kender I det når en IPA fylder munden med en frisk smag af gran, og derpå lægger den øde? Godt. Kender I så også det, når IPA'en violate'r din mund med humle, så du nærmest dør af tørst, inden du kan nå at bede om et glas vand? Stonewall IPA'en er en perfekt blanding af disse to følelser - den er hård som sten, men den smager så dejligt friskt at man ikke kan lade være med, at bede om at blive stonewalled én gang til!

Og her til sidst vil Søren Parker Wagner gerne skrive et par ord:

"I aften har været en aften hvor man kan mærke interessen og essensen fra mikrobrygverdenen der har opsøgt krogene af øluniverset. Så tak til alle der har været her... Det har været fantastisk!!!"

Tak for en ny, yderst værdig øl til verden, Søren!